Frygt for kritik kan få et færdigt opslag til at blive liggende som kladde. Du har noget relevant at fortælle, men lige før du udgiver, dukker tanken op: “Hvad hvis nogen synes, det er dumt?” Så læser du teksten én gang til. Måske kan en anden overskrift gøre dig mere sikker. 😬
Men hvad er det egentlig, du prøver at sikre dig imod? En faglig fejl, du kan rette, eller muligheden for, at et andet menneske er uenig? Jeg vil have dig til at undersøge netop den forskel, før du bruger endnu en aften på det samme opslag.
Når frygt for kritik giver andre en stemme, før de har sagt noget
Forestil dig, at du har skrevet et opslag om en problemstilling, du arbejder med. Du har forklaret din pointe og læst korrektur. Så kommer billedet af en tidligere kollega, der ruller med øjnene. Pludselig retter du teksten til den person i stedet for til den kunde, du gerne vil hjælpe.
Kollegaen har måske aldrig kommenteret dit arbejde. Alligevel er du allerede i gang med at forsvare dig. Du har fået en kritiker ind i dokumentet, som hverken har læst teksten eller bedt om adgang. Det er meget indflydelse at give en forestillet reaktion.
Skriv den kommentar ned, du frygter. Ikke “folk vil tænke noget dårligt”, men de konkrete ord: “Det ved alle da” eller “hvem tror hun, hun er?” Spørg derefter: Har nogen faktisk sagt det om dette opslag, eller er det min forventning? Begge dele kan føles ubehagelige, men de giver dig forskellige ting at arbejde med.
Undersøg din frygt for kritik med et konkret kvalitetstjek
Du skal kunne stå inde for det, du udgiver. Derfor er løsningen heller ikke at lukke øjnene og trykke på knappen, uanset hvad der står. Jeg vil hellere have, at du undersøger, om der er noget konkret at forbedre, og beslutter, hvornår den opgave er løst.
Læs opslaget med tre spørgsmål: Er oplysningerne korrekte? Er pointen forståelig for den, jeg skriver til? Lover jeg noget, jeg faktisk kan stå inde for? Finder du et problem, så ret det præcise problem. Et uklart eksempel kræver et tydeligere eksempel. Det kræver ikke nødvendigvis, at du skriver hele opslaget om.
Brug dette overblik til at skelne mellem noget, du kan rette, og noget, du ikke kan få garanti for:
| Din tanke | Hvad kan du undersøge? | Et konkret valg |
|---|---|---|
| “Jeg er usikker på den oplysning.” | Kan oplysningen dokumenteres? | Kontrollér den, ret den, eller udelad den. |
| “Min forklaring er uklar.” | Kan læseren forstå pointen uden din baggrundsviden? | Tilføj ét jordnært eksempel. |
| “Nogen vil måske være uenige.” | Kan du forklare og stå inde for din vurdering? | Beslut, om du vil dele den med plads til uenighed. |
Et kvalitetstjek skal have en afslutning. Ellers kan det blive en ny måde at vente på. Aftal eksempelvis med dig selv, at du kontrollerer den ene oplysning og læser teksten igennem én gang. Vurder derefter, om opslaget er klar til at blive delt.
Du kan tage frygt for kritik alvorligt og stadig vælge at udgive
“Jeg skal lige føle mig mere sikker.” Det kan være et rimeligt ønske, men hvad skal der ske, før du er sikker nok? Hvis kravet er, at ingen må misforstå dig, være uenige eller tænke en kritisk tanke, har du givet dig selv en opgave, du ikke kan kontrollere.
Prøv i stedet at formulere, hvad du er villig til at stå ved: “Jeg har undersøgt min oplysning, forklaret min vurdering og skrevet respektfuldt. Jeg vil gerne dele det her, selvom andre kan se anderledes på det.” Du behøver ikke opleve fuld ro for at træffe det valg.
Vælg et afgrænset opslag, hvor du deler noget, du har fagligt grundlag for. Du behøver hverken udlevere dit privatliv eller komme med din mest kontroversielle holdning. Formålet er at få en konkret erfaring med at dele dit arbejde, mens usikkerheden stadig er der.
Spørg dig selv: Hvem kan få noget ud af det, jeg har skrevet? Det spørgsmål giver dig et andet grundlag for beslutningen end et forsøg på at forudsige samtlige reaktioner.
Lav en plan for kommentarer, når du mærker frygt for kritik
Muligheden for kritik forsvinder ikke, fordi du tænker positivt. Derfor kan en konkret plan være mere brugbar end at forsøge at overbevise dig selv om, at alle vil være begejstrede. Hvad vil du gøre, hvis der faktisk kommer en kritisk kommentar?
Begynd med at læse, hvad personen skriver. Er der en konkret fejl, et spørgsmål eller en anden faglig vurdering? Du kan godt anerkende en fejl uden at gøre den til en dom over alt, du kan. Du kan også forklare din vurdering uden at få den anden til at være enig.
Her er tre mulige svar, som du kan tilpasse til den faktiske kommentar:
→ Ved en fejl: “Tak, du har ret i den oplysning. Jeg har rettet den i opslaget.”
→ Ved uklarhed: “Jeg kan se, at den formulering kan læses på flere måder. Det, jeg mener, er …”
→ Ved faglig uenighed: “Jeg vurderer det anderledes, fordi … Hvilken situation tager du udgangspunkt i?”
En nedladende kommentar kræver ikke en lang forklaring fra dig. Du kan sætte en grænse, undlade at svare eller bruge platformens muligheder for at moderere. Vurder kommentaren, før du beslutter dig. Du skylder ikke enhver forbipasserende en hel arbejdsdag.
Brug din erfaring til at undersøge frygt for kritik efter udgivelsen
Når opslaget er udgivet, så se på det, der faktisk sker. Hvilke kommentarer kom der? Var der noget at rette? Var reaktionerne anderledes, end du havde forestillet dig? Hvis ingen kommenterer, ved du ikke, hvad alle tænker. Stilhed er hverken et bevis på begejstring eller enighed.
Skriv gerne tre korte noter: Hvad forventede jeg? Hvad observerede jeg? Hvad vil jeg gøre ved næste opslag? Hold observationerne konkrete. “Ingen skrev en kritisk kommentar” er en observation. “Alle synes nok, at jeg er pinlig” er stadig en fortolkning.
Hvis du får lyst til straks at slette opslaget, så undersøg hvorfor. Har du opdaget en reel fejl eller delt noget, du ikke ønsker offentligt? Det er relevant at handle på. Er det ubehaget ved at være blevet set, så giv dig selv tid til at tage stilling, før du ændrer noget.
Vil du arbejde med synlighed mere generelt, kan du også læse Bange for at være synlig som selvstændig? Her handler det om de bredere overvejelser ved at vise dit arbejde frem.
Spørgsmål om frygt for kritik, før du deler dit opslag
Hvordan ved jeg, om opslaget skal forbedres, eller om jeg frygter kritik?
Undersøg, om du kan pege på en konkret fejl, uklarhed eller et løfte, du ikke kan stå inde for. Kan du det, så ret netop det. Handler bekymringen om mulige reaktioner, selvom indholdet er gennemgået, så undersøg den forventning særskilt.
Skal jeg vente med at udgive, til jeg ikke længere er nervøs?
Du kan vælge at udgive et fagligt gennemgået opslag, selvom du stadig er nervøs. Beslut, hvad der skal være på plads, før opslaget er færdigt, og vurder det ud fra de kriterier frem for et krav om fuld sikkerhed.
Hvad gør jeg, hvis nogen faktisk kritiserer opslaget?
Læs kommentaren, og vurder, om den indeholder en fejl, et spørgsmål, faglig uenighed eller et personligt angreb. Ret fejl, afklar misforståelser, og vælg selv, om en diskussion er relevant. Du behøver ikke svare på nedladende kommentarer.
Skal jeg dele noget privat for at øve mig i at udgive?
Nej. Vælg et afgrænset fagligt emne, du kan stå inde for. Du bestemmer dine personlige grænser og kan arbejde med at dele din viden uden at udlevere private forhold.
Få hjælp til at arbejde med frygt for kritik i din forretning
Hvis du bliver ved med at holde dit arbejde tilbage, kan du tage udgangspunkt i netop den situation i coaching. Jeg er uddannet coach og har arbejdet med coaching i fem år. I mit individuelle forløb Fra overtænkning til handling undersøger vi dine egne situationer og de tanker og mønstre, der står i vejen for det, du gerne vil gøre.
Forløbet består af fire samtaler á 60 minutter over otte uger med refleksionsøvelser mellem samtalerne. Prisen er 4.800 kr. inklusive moms. Vil du afklare, om det passer til dig, kan du booke en gratis, uforpligtende samtale på 20 minutter.
Har du spørgsmål? Kontakt Christina
Sidder du med et opslag, du ikke får udgivet, eller har du spørgsmål til coaching? Skriv til mig om den konkrete situation og det, du gerne vil kunne gøre anderledes.
Christina Holm er mindsetcoach og livsarkitekt med speciale i indre mønstre, selvværd og følelsesmæssig klarhed. Hun hjælper mennesker med at forstå årsagen bag deres reaktioner, så de kan skabe ro, retning og et liv, der føles ægte – uden pres, uden facade, og uden bullshit.